Verdis operaer

I lombardi alla prima crociata
Lombarderne på det første korstog
Libretto: Temistocle Solera.

   -efter Tomasso Grossis digt, I Lombardi alla prima crociata.
 

Handlingen finder sted i slutningen af det 11.århundrede (1096-99) i Milano, Antioch og omegnen af Jerusalem.
Det første korstog, under ledelse af Godefroy de Bouillon, indtog Antioch i 1097 og Jerusalem i 1099.

Personerne er:
 

1.Akt - scene 1:
St. Ambrosius Torv i Milano.
  Borgerne diskuterer oprømte den store sensation: Byen vil modtage den angrende synder, Pagano, som for længe siden blev sendt i eksil efter at have forsøgt at dræbe sin broder Arvino på grund af jalousi.
   Brødrene elskede begge den samme kvinde, Viclinda, men Arvino vandt hende og giftede sig med hende. Pagano, der brændte af kærlighed til hende, kunne ikke tåle at tabe, og en nat foretog han et forræderisk angreb på sin broder, mens denne var til messe i kirken.
   Straffen var eksil, men nu vender han tilbage til Milano for at skrifte sine synder i kirken og offentligt anmode om Arvinos tilgivelse.
   De to brødre omfavner hinanden, men ud fra Paganos ufrivillige ord og gestik, står det klart at han stadig ikke har fred i sjælen, men tværtimod tørster efter hævn. Arvino fornemmer at Paganos anger er påtaget, men da både hans kone og datter, Viclinda og Giselda, giver udtryk for den største glæde, beroliges han.
   Pagano forbereder sig imidlertid på at overfalde broderens hus med bevæbnede mænd, og giver sin tjener, Pirro, de fornødne ordrer.
   Nu fortæller den milanesiske biskop at Lombardiet vil sende en hær på korstog. Arvino hyldes som hærens leder, og forvandlet af sit hellige kald, omfavner han sin broder og sværger troskab mod den hellige sag.

1.Akt - scene 2:
Nat, nær Arvinos hjem.
   Fra et nærliggende kloster høres nonner, der synger aftenbønnen. Pagano afventer sin hævns fuldbyrdelse i spidsen for en gruppe lejede banditter.

1.Akt - scene 3:
I Arvinos hus.
  Beboerne forbereder sig til natten. Giselda beder til Jomfru Maria.
   Pagano og hans banditter overfalder huset. Pagano dræber en mand som han finder i Arvinos værelse. Det er imidlertid ikke Arvino, men derimod hans fader. Da han opdager hvad han har gjort, falder sværdet ud af hans hånd. Arvino vil straks hævne fadermordet, men Giselda kaster sig imellem brødrene. Husets beboere samles og bandlyser Pagano for evigt.

2.Akt - scene 1:
Tronsalen i paladset i Antioch.
  Tyrannen, Acciano, modtager budbringere, der har nyt om den elendighed korsfarerne spreder i området. Han erklærer krig og hidkalder sine soldater.
   Da de er gået, kommer hans kone, Sofia, og hans søn, Oronte, ind i salen. Oronte er blevet forelsket i en kristen pige, Giselda, som er fange i paladset. Sofia har gode nyheder til sin søn: Giselda gengælder hans kærlighed selvom hun sørger over sit fangenskab. Sofia deler Orontes glæde, hun er nemlig selv, i al hemmelighed, døbt, og håber at denne kærlighed vil bringe Oronte nærmere den sande tro.

2.Akt - scene 2:
En øde bjerghule.
   En enlig person står foran hulen. Det er den landflygtige Pagano. Han har undergået en total forvandling og soner sin brøde ved at leve som eneboer. Formålet med hans liv er nu udelukkende at tjene den hellige sag: Korstogets Sejr. Han føler at hans sjæl vil finde fred i det slag der vil finde sted.
   Nu kommer Pirro til syne. Efter mordet flygtede han til Antioch og konverterede til den muslimske tro. Han har nu muslimernes fulde tillid, men hans samvittighed plager ham og han er kommet for at søge råd hos den hellige eneboer. I sikker forvisning om at det vil frelse hans sjæl lover han at forråde muslimerne og lukke korsfarerne ind i Antioch i ly af mørket.
   Man hører marchmusik i det fjerne. Korsfarerne nærmer sig. Pagano genkender med fryd sine lombardiske landsmænd, under ledelse af hans broder, Arvino. Arvino beder den hellige eneboer, der ikke afslører sin virkelige identitet, om råd. Hans datter er blevet bortført, og han ved ikke hvordan han skal få hende tilbage. Pagano lover ham at hæren vil indtage Antioch, hvor Giselda holdes fangen.

2.Akt - scene 3:
Haremmet i paladset i Antioch.
   De orientalske slavepiger driller den sørgende Giselda: Hvordan kan hun, der er så smuk, og som prinsen elsker, være så sørgmodig. Da de endelig lader hende være i fred, søger Giselda tilflugt i bøn.
   Freden brydes af kamplarm. Korsfarerne er brudt ind i paladset og har dræbt tyrannen og, ifølge Sofia som overbringer nyheden, har de også dræbt Oronte.
   Arvino kommer brasende ind og omfavner glædestrålende sin datter. Giselda viger imidlertid tilbage fra den blodbestænkte kriger. Hendes tragiske skæbne har fået hende til at indse krigens nytteløshed. Hun har haft tab i begge lejre: Hendes moder, Viclinda, er blevet dræbt af muslimerne, og nu har hendes fader dræbt hendes elskede Oronte.
   "Dette er ikke hvad Gud ønsker!" udbryder hun.
   Arvino føler sig forrådt af sin egen datter og er på nippet til også at dræbe hende, men Sofia og hans egne krigere holder ham tilbage.

3.Akt - scene 1:
Korsfarernes lejr i Josaphat dalen, nær Rachels grav.
   Det er aften og man hører pilgrimmene synge. Giselda er sluppet ud af sin faders telt. Efter at have mistet Oronte mener hun at kun døden kan bringe hende fred.
   Til hendes store forbavselse kommer Oronte selv pludselig til syne. Han fortæller hende at han kun blev let såret og at han er kommet til lejren for at se hende en sidste gang. Giselda vil imidlertid ikke skilles fra sin elskede og til sidst flygter de sammen.
   Da Arvino opdager sin datters flugt bliver han rasende. Hans raseri bliver ikke mindre af at hans folk rapporterer at Pagano er blevet set i nærheden af lejren.
   Han giver ordre til at forfølge det unge par.

3.Akt - scene 2:
En hule nær Jordan-floden.
   Giselda er på flugt med Oronte, som er dødeligt såret. I sin desperation er hun tæt på at forbande Gud på grund af denne nye katastrofe der er overgået hende.
   Eneboeren kommer til syne. Han styrker hendes tro og døber den døende Oronte. Giseldas følelser falder til ro og Oronte dør efter at have lovet at vente på hende i himlen.

4.Akt - scene 1:
Hulen.
   Giselda drømmer. Hun hører et kor af himmelske ånder og ser Oronte for sig. Han forudsiger at korsfarerne skal slukke deres tørst i kilden ved Siloé. Giselda vågner fra sin drøm, opfyldt af viljestyrke og fornyet tro på den hellige sag.

4.Akt - scene 2:
Korsfarernes lejr.
   Korsfarere og pilgrimme, der er ødelagte af tørst og udmattelse, synger om deres hjemland, det smukke Lombardi.
   Giselda, Arvino og Eneboeren ankommer med nyheden om et mirakel: Krystalklart vand vælter op fra kilden ved Siloé.
   Denne begivenhed gengiver krigerne deres tro på at de vil nå den hellige stad. Fra det fjerne høres trompeterne i Bouillons hær.
   Arvinos tropper og hærens hovedstyrke foretager et samlet angreb på Jerusalem.

4.Akt - scene 3:
Lejren.
   Eneboeren, der er blevet dødeligt såret i slaget, støttes af Giselda og arvino. Døden nærmer sig og Pagano afslører sin identitet. På Giseldas bøn, tilgiver Arvino den døende mand, som udånder i sin broders arme, efter at have fået opfyldt sit ønske om at se den hellige by, der ligger glitrende i morgensolen, mens korsfarerne priser Gud.