Verdis operaer

Alzira
Libretto: Salvatore Cammarano.

 - efter skuespillet, Alzire,ou Les Américains, af Voltaire.
 

Handlingen udspiller sig i Peru midt i det sekstende århundrede.

Personerne er:
 

Vi befinder os på en stor slette, gennemskåret af floden Rima.
  Den aldrende guvernør over Peru, Alvaro, er faldet i hænderne på en flok fjendtlige inkaer under ledelse af Otumbo. De har bundet ham til et træ og vil nu tortere ham til døde. De danser rundt om marterpælen mens de synger om hævn - gengældelse for alle de inkaer som guvernøren har ladet tortere ihjel fordi de har kæmpet mod besættelsesmagten.  Guvernøren beder sin kristne gud tilgive deres synder.
   Pludselig kommer en kano til syne på floden. Ud af den stiger Zamoro, en ung inkahøvding, som alle troede død. Indianerne kaster sig for hans fødder med glædesskrig. Da Zamoro opdager den gamle mand, der står bundet til træet og beder, slipper han ham straks fri, men giver ham besked på at fortælle sit folk, at det var en barbar der skænkede ham livet.
   Efter at Alvaro er gået, fortæller Zamoro om sine prøvelser og den tortur som Gusmano, Alvaros blodtørstige søn, har udsat ham for. Gusmano ville henrette ham, en inkafyrste. Imidlertid overlevede han og slap væk. Nu planlægger han en frygtelig hævn. Otumbo fortæller at spanierne har kidnappet Zamoros elskede Alzira og hendes fader Ataliba og holder dem fanget i Lima. Dette øger Zamoros raseri mod spanierne. Han bekendtgør at tusinde krigere fra andre inkastammer snart vil ankomme for endelig at besejre spanierne.
   Alle inkaerne påkalder deres krigsgud for at han skal fylde deres hjerter med endnu mere had, så de kan hævne sig endnu grusommere på de ryggesløse kristne.

- scene 2:
Et værelse i guvernørens palads.
  Alzira ligger i sin seng. Hun er svækket af de mange tårer hun har grædt for Zamoro, som hun tror er død. Hendes søster, Zuma, passer hende kærligt, hun får hjælp til dette af nogle inkapiger.
   Zuma fortæller pigerne at Alzira har grædt for sin elskede hele natten og nu endelig er faldet i søvn. Pludselig farer Alzira op i søvne og råber Zamoros navn, hvorefter hun vågner og indser at det bare var en drøm. Zuma og pigerne prøver at berolige dem, men Alzira insisterer på at fortælle dem om drømmen.
   Hun flygtede fra Gusmano i en lille båd og blev overrasket af en frygtelig storm til havs. Netop som bølgerne skulle til at opsluge hende, blev hun reddet af en ånd, der løftede hende op i himlen. Hun genkendte ånden som Zamoros. Zuma og pigerne fortæller hende igen at Zamoro er død, men Alzira fantaserer om død og frelse indtil hun har overbevist sig selv om sin evige udødelige forening med Zamoro.
   Ataliba kommer ind og prøver at overtale Alzira til at gifte sig med Gusmano. Hun vil imidlertid intet have at gøre med den onde tyran der har knust inkaernes styre og dræbt hendes elskede forlovede, Zamoro. Ataliba presser hende. Hun er den eneste der kan skaffe inkafolket fred. Men selv da han slår på sin autoritet som fader lykkes det ham ikke at overtale hende. Hun står fast.
   Da Ataliba er gået kommer Zuma ind og melder en ikakriger, der ønsker foretræde for Alzira. Det er Zamoro. De elskende omfavner lykkeligt hinanden. Zamoro kommer hurtigt til sig selv og spørger om det er rigtigt at hun har lovet at gifte sig med den lede spanier. Alzira beroliger ham og sværger evig troskab. Idyllen er igen fuldkommen.
   Pludselig kommer Gusmano ind sammen med Ataliba. Han bliver chokeret over at finde sin ærkefjende i live, i armene på den kvinde han elsker. Zamoro erklærer stolt, at selvom Gusmano har berøvet ham alt, kan han aldrig tage Alziras hjerte, for det tilhører ham for evigt.
   Gusmano giver sit raseri frit løb og beordrer sine folk til at gribe Zamoro og henrette ham øjeblikkelig. Zamoro, der er lige så ophidset, beskylder Gusmano for at være en slagter og bøddel, frem for en ægte kriger.
   Nu kommer Gusmanos fader, Alvaro, ind. Han genkender Zamoro og fortæller sin søn, hvordan denne vilde, ædelmodigt, skænkede ham livet. Gusmano er noget overrasket over dette, men ændrer ikke sin beslutning om at henrette Zamoro, selvom hans fader trygler ham om at vise nåde.
Alzira og Zamoro erklærer fortvivlet hinanden deres kærlighed.
   En peruviansk march lyder i det fjerne. En hær af oprørske indianere nærmer sig. Inkakrigerne har allerede krydset Rima og forlanger Zamoro løsladt.
   Gusmano beslutter at give efter for sin faders ønske og slipper Zamoro fri, så han kan dræbe ham på slagmarken i stedet. Zamoro sværger at han egenhændigt vil skalpere Gusmano. Alzira slutter sig til Zamoro, mens Alvaro, Ataliba og kvinderne ængsteligt forudser et skrækkeligt blodbad.

- scene 2:
En øde hule.
   De overlevende inkakrigere samles i hulen omkring den loyale Otumbo.
Han rapporterer at han har bestukket Zamoros spanske vagter med guld, så de vil lade ham undslippe. Straks efter ankommer den ydmygede Zamoro iklædt en spansk uniform. Han er ulykkelig over endnu engang at have mistet Alzira. Otumbo mener at han spilder sine følelser på en uværdig kvinde, for Alzira har i mellemtiden besluttet sig til at gifte sig med Gusmano. Zamoro er tæt på at blive sindssyg af desperation, han hyler og river sig i håret. Til sidst beslutter han at invitere sig selv til bryllup og tage en frygtelig hævn.

- scene 3:
En sal i guvernørpaladset.
   Bryllupsfesten er i fuld gang. Inkakvinderne prøver at se positivt på situationen og udtrykker deres håb om at dette bryllup vil bringe fred til begge verdener.
   Gusmano kommer til syne i gallauniform og annoncerer sejren over barbarerne. Derefter præsenterer han sin brud for de forsamlede, og hævder at glæden ved at besidde Alzira er større end glæden ved hundrede sejre.
   Alzira står ved hans side og ønsker kun at dø. Da Gusmano vil tage hendes hånd styrter Zamoro frem og stikker en dolk i brystet på ham. Omgivet af dragne sværd, udfordrer han soldaterne til at gøre en ende på ham, så hans utro brud kan drikke hans blod.
   Døden nær kommer Gusmano uventet til at tænke på sine kristne dyder. Han belærer Zamoro og hans hævnende guder om kristen moral, ved at tilgive sin morder.
   Alle takker, priser og hylder Gusmano og hans Gud, mens Gusmano selv dør fredeligt i sin faders arme.